Sakskøbing Motor og Sejlbådsklub


SMSK's flydende klubhus

Den første start: "Her bygger SAKSKØBING MOTOR og SEJLBÅDSKLUB vores nye flydende klubhus.
På bildækket opføres et stort klub / mødelokale, og i passagerlokalet forrest i færgen, indrettes der et mindre mødelokale. Styrehuset ombygges til havne-kontor, hvor vores havnefoged vil holde til.
Færgen OMØSUND blev bygget i 1962 til ruten Omø-Stigsnæs, og den har sejlet på ruten indtil 2005, hvor den blev afløst af en ny færge. Det store mødelokale bliver opført af et lokalt tømrerfirma, og resten af opgaverne, herunder maling af færgen, vil vores medlemmer selv stå for. Projektet er støttet af midler fra L.A.G. fonden, samt et tilskud fra Guldborgsund Kommune.

Rejsegilde 31. januar 2014.

BILLEDGALLERI FRA REJSEGILDET åbner i nyt vindue.

Indvielse 24. maj 2014.

Palle Danielsen bød velkommen til de mange, som var mødt frem. Tak til Sakskøbing Tambourkorps og tak for flagalleen i Sakskøbings gader. Når borgmester John Brædder har klippet snoren over er der servering og musik på "Omøsund".

"Ildsjæle som i Sakskøbing Motor og Sejlbådsklub med den store frivillige indsats fra sejlklubbens medlemmer er med til at holde byen og hele vores område oppe", sagde borgmester John Brædder blandt andet, da han indviede "Omøsund". I Guldborgsund Kommunes økonomiudvalg, hvor Kaj Petersen havde argumenteret for tilskuddet til SMSK, lagde man vægt på det omfattende frivillige arbejde, da bevillingen blev vedtaget. Sejlklubben har fået et samlingspunkt; havnen har fået et løft, og Sakskøbing, et mødested med Danmarks eneste flydende klubhus.

Næstformand og ekretær Ole Edlund Jensen og formand Palle Danielsen fotograferes.

Kasserer Mogens V. Hansen holder styr på gaverne.

BILLEDGALLERI FRA INDVIELSEN - åbner i nyt vindue.


Om Omøsund:

Ruter:

Omø - Stigsnæs (1962 - 14. april, 2005)
Charter og reservefærge (14. april, 2005 - )
Askø - Kragenæs (afløserfærge) (juni, 2005)
Nekselø - Havnsø (afløserfærge) (4. juli, 2005 - august, 2005)
Askø - Kragenæs (afløserfærge) (juli, 2006 - juni, 2006)
Askø - Kragenæs (afløserfærge) (februar, 2007)
Askø - Kragenæs (afløserfærge) (juni, 2008)
Nekselø - Havnsø (afløserfærge) (sommeren 2010)
Sejerø - Havnsø (afløserfærge) (20. juli, 2010 - 22. juli, 2010)
Femø - Kragenæs (afløserfærge) (april, 2011)
Faaborg - Avernakø - Lyø (afløserfærge) (19. juli, 2012 - 26. juli, 2012)
Dimensioner

Længde overalt: 18,75 m, Bredde: 6,43 m, Dybgang: 2,2 m (1962)
Længde overalt: 24,28 m, Bredde: 6,42 m, Dybgang: 2,2 m (1967)
Længde: 28,78 m, Længde overalt: 30,54 m, Bredde: 6,4 m, Dybgang: 2,2 m (1996).

Tonnage.
BRT: 45, NRT: 18, DW: 35 (1962)
BRT: 66,05, NRT: 25,67 (1968)
BT: 134, NT: 45 (1996)

Kapacitet: 98 passagerer, 9 personbiler.
Fart: 10 knob.

Maskineri:
1 stk. diesel hjælpemaskine, 28 kW.
1 stk. diesel, 12 kW.
1 stk. Mercedes diesel, 393 kW (1996 - ).
1 stk. propel.

Skrog: Træ, eg, bøg og fyr

Fra styrehuset på "Omøsund".